Vil du have et job, hvor du får reel erfaring med salg til virksomheder, uden at skulle cold calle fremmede hele dagen?
Hos Mystery Makers søger vi en timeansat medarbejder til vores salgs- og bookingteam, der hjælper virksomheder fra første henvendelse til færdig booking.
Det er et job for dig, der gerne vil have erfaring, som faktisk pynter på CV’et, og som samtidig gerne vil arbejde med et produkt, du kan stå inde for.
Vi står bag Skandinaviens første escape room og udvikler i dag teambuildingoplevelser og Mystery Hunt®-oplevelser for virksomheder og kulturinstitutioner i Danmark og Østrig. Hvert år har vi omkring 50.000 gæster gennem vores oplevelser. Vores kunder er primært store danske virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Netcompany med flere. Vi samarbejder blandt andet med Nationalmuseet, Kulturstyrelsen og andre store institutioner i ind- og udland.
Vores kontor ligger i hjertet af København, og du bliver en del af et socialt kontormiljø med kollegaer fra mange forskellige fagligheder.
Dine opgaver
Besvare kundehenvendelser på mail og telefon
Rådgive virksomheder om vores oplevelser
Udarbejde tilbud
Følge op på tilbud
Kontakte tidligere kunder i vores lavsæson
Størstedelen af dialogen foregår på mail, men cirka en tredjedel af henvendelserne kommer på telefon, så du skal være tryg ved at tale med mange forskellige mennesker og kunne tage styring i kundedialogen.
Vi leder efter dig, der
Har erfaring med kundekontakt fra fx salg, booking, hospitality, events eller servicebranchen
Har lyst til at lære B2B-salg i praksis
Kan tage styring i kundedialogen og hjælpe kunder fra interesse til booking
Motiveres af kundedialog, opfølgning og det at få en booking i hus
Arbejder struktureret og følger op på dine opgaver
Kommunikerer skarpt på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
Har mulighed for at arbejde ekstra i april, maj samt september–november
Jobbet passer godt til kandidater med fleksibel kalender.
📌 Salgs- og bookingmedarbejder (Mangalagiri)
🏢 Mystery Makers
📍 Mangalagiri
Reply to this offer
Impress this employer describing Your skills and abilities, fill out the form below and leave Your personal touch in the presentation letter.