Vil du være en del af Clean – Danmarks Vand- og Miljøklynge, hvor vi sætter fart på den grønne omstilling og fokuserer på løsninger til vand- og miljøudfordringer både herhjemme og internationalt? Har du en økonomisk baggrund og trives med at arbejde selvstændigt? Vil du være med til at udvikle fremtidens administrative processer i Clean? Så læs videre og se, om du er vores næste kollega.
Er du vores nye projektøkonom?
Vi søger en dygtig projektøkonom til at administrere projekter, der sigter mod at gøre danske virksomheder verdensførende inden for vand- og miljøområdet. Du vil indgå i vores økonomi- og projektadministration og samarbejde tæt med projektledere om regnskabsmæssig og administrativ styring af flerårige projekter med mange deltagere og eksterne samarbejdspartnere. Vi har projekter indenfor mange programmer – Horizon Europe, Strukturfond, Energistyrelsen, Interreg, Industriens Fond, etc. Her søger vi primært en person, der enten har erfaring med eller ønsker at arbejde indenfor strukturfondsprojekter.
Din profil
Personlige egenskaber – den måde du arbejder og er i verden på:
Hos Clean arbejder vi ud fra den agile organisationsstruktur. Dette indebærer at du selv tager ansvar og at du selv kan skabe overblik og prioritere dine arbejdsopgaver.
Det er vigtigt, at du er meget struktureret – at det falder dig naturligt at have al dokumentation arkiveret rette sted og lever op til de krav, vi opererer under – her skal især nævnes strukturfondsreglerne.
Du tager ansvar, er opsøgende og kan håndtere mange opgaver samtidigt uden at miste overblikket.
Du arbejder selvstændigt og er en teamplayer, der bidrager til samarbejde og fællesskab.
Et godt humør og sociale egenskaber, så du tilfører Clean noget positiv energi, er altid et stort plus.
Faglige Egenskaber – De Mere ”hårde” Kompetencer
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi og administration.
Du er dygtig til at arbejde med tal og er erfaren bruger af Excel.
Det er også vigtigt at du kan udtrykk